Frida er først og fremmest vores pensionerede familiehund og har aldrig indgået i avl, da hun ikke har stamtavle. Det ændrer dog ikke på, at hun er en helt fantastisk hund, og jeg kender hendes ophav, da hun er fra eget hjemmeopdræt – på trods af at begge hendes forældre er med stamtavle.  Så det blev aldrig registreret korrekt i sin tid ved DKK. 

Frida har været en del af mit liv i mange år og har haft stor betydning for den måde, jeg lever med hunde på i dag. Hun har været med hele vejen og har sat sit tydelige præg på både hverdagen og min interesse for racen.

Med alderen er hun begyndt at vise tegn på det, man bedst kan beskrive som en form for demens. Hun kan indimellem virke lidt forvirret, men der er heldigvis ting, hun aldrig glemmer – især ikke sine spisetider. Lyden af en knitrende godbidspose kan stadig få hende til øjeblikkeligt at glemme al usikkerhed og i stedet komme glad og forventningsfuld.

Frida ser i dag dårligt på det ene øje på grund af grå stær, hvilket betyder, at hun nogle gange kan blive mere utryg end tidligere, især hvis der sker noget uventet omkring hende. Derudover er hun startet på inkontinensmedicin – ja, alderdommen kommer til os alle.

Derfor har hun brug for ekstra hensyn, rolige rammer og faste rutiner i hverdagen, så hun kan føle sig tryg og overskue verden omkring sig. Hun trives bedst, når tingene foregår på samme måde hver dag, og når hun ved, hvor hendes mennesker er.

På trods af sine udfordringer er Frida stadig en utrolig kærlig, mild og blid hund. Hun søger gerne nærhed og tryghed hos sine mennesker og nyder at ligge tæt, hvor hun kan mærke ro og omsorg. Hun har et roligt og venligt væsen og møder verden med den erfaring og værdighed, som kun en ældre hund kan have.

Frida har gjort sit – og mere til – og hendes rolle i dag er blot at være elsket, passet på og få lov til at nyde sine seniorår i trygge omgivelser med masser af kærlighed, tålmodighed og små gode stunder.